Medicinsk abort hos os er mulig til og med 7. graviditetsuge.

Henvisning fra egen læge er ikke nødvendig. Du kan henvende dig direkte og få tid.

Kirurgisk abort kan foretages indtil 12. graviditetsuge og foregår som regel på hospital.

Fordelene ved medicinsk abort er, at

  • risikoen for at få en underlivsbetændelse i forbindelse med aborten er den halve i forhold til kirurgisk abort.
  • behandlingen kan foregå hos os, hvor du kun ser én sygeplejerske og én læge
  • der er ingen ventetid.
  • du aborterer på naturlig vis.
  • Fordelene ved kirurgisk abort er, at

  • det næsten altid er overstået med det samme.
  • du bløder mindre og kortere.
  • Ulemperne ved medicinsk abort er, at

  • du aborterer hjemme
  • du skal tage smertestillende medicin for ve-agtige smerter
  • 5% skal efterfølgende gennem en kirurgisk abort
  • du bløder mere og længere
  • Ulemperne ved kirurgisk abort er, at

  • du har større risiko for underlivsbetændelse
  • der kan være komplikationer ved kirurgien
  • 2% skal efterfølgende gennem endnu en kirurgisk abort
  • Hvordan foregår en medicinsk abort?

    1. dag

  • Information og underskrift på "Anmodning om abort"
  • Gynækologisk undersøgelse og podning for chlamydia
  • Blodprøver og samtale om prævention
  • Du får Mifegyne pillen, hvorved aborten er sat i gang.
  • 2. dag

  • Oplægning af to Cytotec piller i toppen af skeden. Det kan du evt gøre selv derhjemme.
  • 5. dag

  • Hvis du ønsker at anvende P-piller fremover, kan du starte på dem denne dag.
  • 10. dag

  • Kontrol, ultralydsscanning og måling af graviditetshormon.
  • 2 - 4 uger efter

  • Du kan vælge at få oplagt en spiral
  • Mifegyne

    Mifegyne er et antihormon, som resulterer i, at graviditeten går til grunde. Det kan give lidt blødning og ve-lignende smerter, men de fleste mærker meget lidt efter at have taget Mifegyne tabletterne.

    Aborten skál gennemføres, når man først har taget Mifegyne, da der ellers er mulighed for misdannelser hos barnet.

    Mifegyne må ikke tages, hvis man lider af svær asthma, er allergisk overfor stoffet, lider af arvelig porfyri, leversvigt, binyresvigt, eller har en koagulationsdefekt.

    Bivirkninger: De fleste har ingen gener, men enkelte får hovedpine, træthed, kvalme eller mavesmerter.

    Cytotec

    Tabletterne lægges op i skeden 1 døgn efter Mifegyne tabletten er taget. Cytotec giver sammentrækninger af livmoderen. Nogle får regulære ve-lignende smerter af dette, andre synes det er meget lidt. Oftest er der behov for smertestillende medicin, for eksempel Panodil (2 tabletter hver 6. time) og/eller Ibuprofen (2. tabletter á 200 mg hver 6. time)

    Cytotec må ikke gives, hvis man lider af hjertekramper, svær åreforkalkning eller kendt allergi overfor stoffet.

    Bivirkninger: Især smerter på grund af livmodersammentrækningerne, og kvalme eller diaré på grund af prostaglandin-påvirkning af tarmen.

    Alment om forløbet ved medicinsk abort

    Blødning: De fleste bløder af menstruationsstyrke eller mere efter aborten. Blødningen kan vare i 2-4 uger. Hvis man tager p piller fra 5.dag efter Mifegyne, er blødningen i reglen mindre.

    Smerter: Som kraftige menstruationssmerter. Samme smerter som ved en spontan eller ufrivillig abort. Sørg for at have Panodil og Ipren eller lignende hjemme.

    Den sidste kontrol efter aborten er meget vigtig. Hvis graviditeten ikke er gået til grunde, risikerer man fosterskader, men også langvarig blødning og infektion.

    NB

    I meget få tilfælde kan blødningen i forbindelse med aborten være så kraftig, at der er behov for akut hjælp. Hvis du har behov for akut hjælp, hvad enten det er pga. meget kraftig blødning eller meget stærke smerter, kan du henvende dig i klinikken i åbningstiden kl. 8.00 – 15.30 og ellers på Rigshospitalet, gynækologisk afsnit 5032 eller på Hvidovre Hospital, skadestuen, hvor der er gynækologisk hjælp.

    Du bør ikke rejse væk, så længe fuldstændig afstødning ikke er registreret. Hvis du nødvendigvis må rejse væk, skal der forinden være truffet aftale om kontrol hos en speciallæge ved rejsemålet.

    Celleforandringer på livmoderhalsen kan være forstadier til kræft, men forstadier er ikke kræft i sig selv.

    Forstadier kan behandles, så de ikke udvikler sig til kræft.

    Kvinder fra 23 til 49 år tilbydes en celleprøve fra livmoderhalsen hvert 3. år og kvinder i alderen 50-64 år hvert 5. år. Der er ingen grund til hyppigere kontrol, heller ikke hvis der har været livmoderhalskræft i familien – sygdommen er ikke arvelig.

    Celleprøven kaldes også en "smear".

    Celleprøven bliver som regel foretaget hos din egen læge.

    Hvis celleprøven viser ’atypiske’ eller ’suspekte celler’, bliver du henvist til gynækolog med henblik på at få taget egentlige vævsprøver fra livmoderhalsen.

    Jeg undersøger dig, bedøver livmoderhalsen og tager vævsprøverne.

    Ud fra vævsprøverne tager jeg så stilling til, hvilken behandling du bør tilbydes.

    I min klinik følger jeg disse retningslinier:


    Hvis der er normalt væv i vævsprøverne

  • Kontrol efter 6-12 mdr. med en almindelig celleprøve.

  • Hvis der er lette eller moderate celleforandringer i vævsprøverne

  • Nye vævsprøver efter 6 måneder - de fleste lette og moderate celleforandringer forsvinder af sig selv. En kvinde, som er sikker på, at hun ikke ønsker flere børn, kan eventuelt vælge at få foretaget keglesnit, selv om hun kun har moderate celleforandringer.

  • Hvis der er svære celleforandringer i vævsprøverne

  • Jeg anbefaler et keglesnit. Det er et lille indgreb, der oftest foretages i lokal bedøvelse, enten her i klinikken eller på hospitalet.
  • Der anvendes en lille elektrisk slynge til bortskæring af det syge væv.
  • Keglesnittet påvirker ikke din mulighed for at blive gravid, men medfører en øget risiko for at føde for tidligt.
  • Seks måneder efter keglesnittet foretages almindelig celleprøve og test for HPV-virus. Herefter planlægges den fremtidige kontrol.

  • Læs evt. mere om celleforandringer på cancer.dk

    Ved et keglesnit fjerner man celleforandringer på livmoderhalsen med en elektrisk kniv. Indgrebet foregår i lokalbedøvelse.

    Når det syge væv er fjernet, stoppes blødningen ved hjælp af elektrisk varmepåvirkning, og en kunstig sårskorpe dannes.


    De første par dage efter indgrebet, kan du forvente lidt blødning. Blødningen vil som regel vare 6-10 dage efter indgrebet, eller ind til såret er helet og sårskorpen afstødes.

    Udover blødning kan du forvente en del udflåd - oftest klart eller mørkebrunt.

    På grund af infektionsfare fraråder vi samleje de første 3-4 uger efter indgrebet. Vi anbefaler, at I bruger kondom indtil 6 uger efter indgrebet, for at du ikke skal udvikle antistoffer mod sæden.

    Cirka 14 dage efter indgrebet er mikroskopisk undersøgelse af "keglen" færdig, og du kan ringe og få svar og aftale fremtidig kontrol.


    Den dag du får lavet dit keglesnit og den følgende dag, bør du holde dig i ro. Hvis det begynder at bløde, bør du også holde dig i ro og eventuelt sygemelde dig (afhængig af jobtype). Træning bør du holde pause med indtil sårskorpen er afstødt, det vil sige cirka 2 uger.


    Hvis der er frisk eller kraftig blødning efter keglesnittet kan klinikken kontaktes mandag til fredag i tidsrummet mellem kl. 9 -15 på tlf. 3315 1413. Uden for dette tidsrum kan skadestuerne på Hvidovre Hospital eller Herlev Hospital kontaktes. For borgere i Indre By, Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg kontakt Rigshospitalet på tlf. 3545 5032.


    Den dag du kommer her for at få foretaget dit keglesnit, er det en god ide, hvis du har selskab af en pårørende eller en ven. Det er en tryghed for dig, at der er en, der kan følge dig hjem og eventuelt sove hos dig den første nat.

    Keglesnittet påvirker ikke din mulighed for at blive gravid, men medfører en øget risiko for at føde for tidligt.

    Kønsvorter eller kondylomer er en meget hyppig sygdom især blandt unge. Den skyldes et virus (HPV) og overføres næsten altid seksuelt.

    Det vil sige, at så længe man har kondylomer, skal man beskytte sin partner ved at bruge kondom.


    En anden type HPV-virus kan være årsag til celleforandringer, men det virus, der er årsag til kondylomer, anses for ufarligt.

    Kondylomer kan behandles med podofyllin (Wartec eller Condyline) med penslinger eller påsmøring af creme.

    Nogle gange forsvinder kondylomerne hurtigt, andre gange kan det kræve gentagne behandlinger i lang tid – hos enkelte over et år - før kondylomerne er helt væk.


    Hvis creme eller liniment ikke får kondylomerne til at forsvinde, kan man brænde eller fryse dem, eller skære dem væk i lokalbedøvelse.

    Ved meget udbredte kondylomer kan man eventuelt få dem laserbehandlet i fuld narkose under en kortvarig hospitalsindlæggelse.

    Kondylomer er ofte længere tid om at forsvinde hos rygere, som har en nedsat immunitet overfor virus, så her er endnu en grund til at slutte med tobakken!

    Kondylomer kan dukke op igen efter flere år, men hos de allerfleste er de væk, når de er væk!

    Kvinden

    1. Besøg

  • Journaloptagelse
  • Gynækologisk undersøgelse + celleprøve for livmoderhalskræft + undersøgelse for chlamydia + scanning af livmoder/æggestokke
  • Blodprøver på 2.-4. cyklusdag (virusmarkører, AMH, FSH, østradiol, TSH, anti-TPO, rubella og ved cyklus over 35 dage i gennemsnit også prolactin, LH og androgenstatus)
  • Besked på at manden/kæresten bør få foretaget sædundersøgelse gennem egen læge. Når sædundersøgelsen er foretaget, kan manden/kæresten eventuelt sørge for at blive henvist hertil med henblik på inseminationsbehandling af dig.
  • 2. Besøg

  • Passageundersøgelse af æggelederne på 8.-10. cyklusdag (tag to tabletter Paracetamol a' 500 mg og to tabletter Ibuprofen a' 200 mg en time før)
  • Manden

    1. Besøg

  • Journaloptagelse
  • Blodprøver (virusmarkører)
  • Henvisning til sædanalyse
  • Parret

    (når begge parter er færdige med deres undersøgelser)

    3. Besøg

  • Samtale om behandlingsmuligheder
  • Et typisk forløb kan være henvisning med det samme til en offentlig fertilitetsklinik og inseminationsbehandling her på klinikken i ventetiden på indkaldelse til den offentlige klinik.

  • Kvinden bliver scannet (livmoder/æggestokke)
  • Insemination kan enten foregå med en partners sæd eller med donorsæd.

    Inseminationsbehandling her på klinikken er gratis, men du skal selv betale for medicin og eventuel donorsæd.


    Inseminationsbehandling kræver at

  • en passageundersøgelse har vist, at dine æggeledere er åbne.
  • sædkvaliteten er mindst 5 millioner per milliliter.

  • Ved en sædkvalitet på 2-5 millioner per milliliter bør sædoprensning før insemination foretages på en fertilitetsklinik og ikke hos os. Ved en sædkvalitet under 2 millioner per milliliter bør du få foretaget reagensglasbehandling i stedet for insemination. Hvis du bliver insemineret med donorsæd, skal du sørge for at bestille den rigtige oprensning hos sædbanken (se Insemination med donorsæd).

    PCO står for polycystiske ovarier (æggestokke). Det betyder ikke, at der er cyster på æggestokkene, men at der er dannet unormalt mange ægblærer i æggestokkene på én gang.

    Normalt vil der hver måned danne sig et antal ægblærer i æggestokkene, hvoraf én vokser videre til en normal ægblære med ægløsning og evt. befrugtning af ægget. De andre ægblærer bliver så ikke til mere, og forsvinder hurtigt igen.


    Ved PCO når alle ægblærerne en bestemt størrelse, og så sker der ikke mere. Der kommer altså ikke eller kun sjældent ægløsning.

    I disse ægblærer kan der dannes mandligt kønshormon, så en kvinde med PCO kan have problemer med uren hud og/eller øget hårvækst på kroppen, på grund af forhøjet mandligt kønshormon. Mange med PCO har desuden uregelmæssige, evt. meget sjældne, menstruationer, på grund af den manglende ægløsning.


    Eventuel overvægt forværrer problemerne, mængden af mandligt kønshormon stiger og der bliver endnu længere mellem menstruationerne.

    Samtidig bliver det sværere at blive gravid.

    Hvad kan man gøre

    Bedste behandling er P-piller. Under P-pillebehandling er æggestokkene inaktive og hvilende og laver ikke mandligt kønshormon. Samtidig reguleres menstruationerne.


    Hvis man er overvægtig, kan vægttab – evt. bare nogle få kilo – ændre på balancen, så man igen får regelmæssige blødninger. Motion og styrketræning er nødvendigt, foruden diæt.


    Hvis man gerne vil være gravid, er P-piller ikke løsningen. Det vil da være bedst at gå igang med inseminationsbehandling. Hvis man har meget god tid og er overvægtig kan man i stedet forsøge Metformin (Glucophage) som er et gammelt middel til patienter med sukkersyge. Metformin ændrer på stofskiftet, så det bliver lettere at tabe sig, og en del kvinder får igen ægløsning, og opnår graviditet. Behandling med Metformin gives i 3 til 6 mdr., og med samtidigt vægttab skulle der være en rimelig chance for graviditet.


    Hvis problemet er hårvæksten, og man ikke vil have p piller, kan man overveje Spiron, et vanddrivende middel der tages med 1 tablet om dagen. Det hjælper hos 50 % af de behandlede.


    Se også

    PCO foreningen i Danmark

    Der findes to typer: Kobberspiralen og hormonspiralen.

    Kobberspiralen

    Kobberspiralen er for det meste T-formet og består af et plastic-T omviklet med kobbertråd.

    Kobberet bevirker, at sædceller får nedsat bevægelighed, og samtidig påvirkes slimhinden i livmoderen, så et eventuelt befrugtet æg ikke kan sætte sig fast.


    Kobberspiralen giver ofte menstruationer af lidt længere varighed og evt. lidt mere blødning. Så den er ikke egnet til kvinder, der i forvejen har kraftige eller langvarige blødninger.

    Kobberspiralen beskytter mod graviditeter uden for livmoderen, men ikke helt så effektivt som f.eks. p-piller. Så hvis menstruationen udebliver, skal du overveje, om du kan være gravid, selvom du har en kobberspiral.

    Kobberspiralen kan opsættes når som helst i cyklus, hvis graviditet kan udelukkes.


    Kobberspiralen kan anvendes som nødprævention (i stedet for fortrydelsespiller), hvis den sættes op senest 5 dage efter det ubeskyttede samleje.

    Kobberspiralen beskytter mod graviditet straks den er sat ind og i 5 år efter.

    Sikkerheden mod graviditet er høj, 98-99 %.

    Kobberspiralen kan købes på klinikken for kr 300.

    Hormonspiralen (Jaydess, Kyleena eller Mirena)

    Hormonspiralen er også T-formet. Den består af et plasticskelet, hvor der omkring skaftet sidder en lille beholder, der indeholder hormonet gestagen. Hormonet påvirker slimhinden i livmoderen, så den bliver tynd, og et evt. befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Samtidig påvirkes slimet i livmoderhalsen, så sædcellerne har svært ved at trænge ind i livmoderen.


    Oftest er der mange småblødninger mellem menstruationerne i de første måneder. Menstruationerne bliver hurtigt svagere og eventuelle menstruationssmerter aftager samtidig.

    Hvis hormonspiralen lægges op, mens man stadig tager P-piller, eller hvis den lægges op 3 mdr. efter en fødsel (hvor der endnu ikke er kommet menstruation), vil problemet med pletblødninger blive væsentligt mindre.

    Hormonspiralen er særligt egnet til kvinder med kraftige eller smertefulde menstruationer.

    Sikkerheden mod graviditet er meget høj, over 99 %.

    Spiralen beskytter mod graviditet med det samme, hvis den bliver oplagt inden for syv dage fra, at din menstruation er begyndt.


    Hormonspiralen findes i to små udgaver til kvinder, der ikke har født. De hedder Jaydess (skiftes hver 3. år) og Kyleena (skiftes hvert 5. år). Hormonspiralen til kvinder, der har født, er lidt større, hedder Mirena og skal skiftes hvert 5. år. Jaydess indeholder mindst hormon og Mirena mest. Der er tale om små hormonmængder. Afgivelsen af hormon fra en Mirena svarer til at tage cirka 1½ minipille om ugen.

    Hormonspiralen kan købes på apoteket og koster 1100-1200 kr. Den kan kun købes på recept. Hormonspiralen kan også købes i klinikken for kr 1250.


    Gør det ondt at få lagt en spiral op?

    Det er ubehageligt, men bør ikke gøre ondt.

    Du bør tage to tabletter Paracetamol a' 500 mg og to tabletter Ibuprofen a' 200 mg en time før oplægningen.

    Jeg lægger altid en lokalbedøvelse i livmoderhalsen inden oplægningen.

    Det første døgn efter spiraloplægning kan du have menstruationslignende smerter.

    Er der større risiko for underlivsbetændelse, når man har spiral?

    De første to-tre uger efter oplægningen er der større risiko for underlivsbetændelse end ellers. Herefter er der ikke større risiko, men en eventuel underlivsbetændelse kan få et alvorligere forløb, hvis man samtidig har spiral. Hvis du ofte har underlivsbetændelse, bør du vælge en anden form for prævention.

    Bliver man hormonpåvirket af hormonspiralen?

    Spiralen afgiver hormonet gestagen, hvoraf en lille mængde kommer ud i kroppen. Det svarer til, at man tager 1 eller 1½ minipille om ugen. Så det er meget lidt. I almindelighed mærkes det ikke, men nogle får en følelse af hormonpåvirkning i de første par måneder – det kan være brystspænding, tendens til uren hud eller dårligt humør. Som regel er det overstået efter 1- 2 mdr.

    Er der tilskud til spiraler?

    Der er aldrig tilskud til prævention.

    Hvis du udelukkende skal have en hormonspiral på grund af meget kraftige menstruationer, kan du få tilskud til spiralen af Sundhedsstyrelsen. Vi søger om tilskuddet på dine vegne. Tilskuddets størrelse afhænger af dine øvrige medicinudgifter.