Knogleskørhed (osteoporose)

Ved knogleskørhed forstår man en tilstand, hvor knoglerne er blevet så spinkle og skrøbelige, at selv et lille fald - som hvis man snubler over et gulvtæppe eller en kantsten – bliver årsag til et regulært knoglebrud.

Knogleskørhed er sjælden før 70-års alderen og giver ikke symptomer før knoglerne er blevet så skøre, at der f. ex. er små brud og sammenfald i rygsøjlen. Samtidig udvikles typisk en kraftig krumning af brystrygsøjlen, topmave, og personen bliver adskillige cm kortere end før. Der er ofte rygsmerter, men ikke altid.

Knogleskørhed er hyppigst hos kvinder, dels har de fra begyndelsen mindre knoglemasse end mænd og dels sker der de første år efter overgangsalderen en forholdsvis hurtig afkalkning af knoglerne.

Denne afkalkning skyldes bortfald af østrogenproduktionen, når menstruationerne ophører, og kan forhindres ved østrogentilskud (tabletter eller hudplaster/gel).

Selvom man tager østrogentilskud, vil der ske en langsom afkalkning med alderen.

Denne afkalkning bliver mindre, hvis man sørger for sund levevis med tilstrækkeligt kalk i kosten, fra f.eks.grøntsager, nødder og mejeriprodukter (magre produkter indeholder lige så meget kalk som fede mejerivarer!). D vitamin tilskud er vigtigt i den mørke tid fra oktober til april. Én vitaminpille om dagen skulle være tilstrækkeligt, men efter 60-årsalderen anbefales en ekstra dosis, altså i alt 800 enheder om dagen. Uden D vitamin kan man ikke optage kalk fra kosten.

Motion er meget vigtigt, især såkaldt vægtbærende motion som løb og gang. Cykling og svømning er fint, men giver ikke så meget belastning af ryg og hofter. Det er belastningen, der afgør om knoglerne holder sig stærke og hvis de ikke bruges, vil de blive skrøbeligere.

Hvis man er disponeret til knogleskørhed – hvis éns mor for eksempel havde sygdommen – eller hvis man går meget tidligt i overgangsalderen – anbefales det at få foretaget en knogleskanning af hofte og ryg, for at se hvor meget man 'har i banken'. Den eneste

forebyggende medicinske behandling er østrogentilskud, som naturligvis er mest effektivt, hvis det tages fra begyndelsen af overgangsalderen, før knogletabet sætter ind. Behandlingen skal helst gives i mere end 5 år (helst 10) for at have effekt. Mange er bekymrede på grund af den let øgede risiko for brystkræft efter mere end 5 års behandling. Risikoen for brystkræft øges fra 10 til 11 procent, hvis man har taget østrogen i 10 år eller mere. (Risikoen for tyktarmskræft reduceres dog tilsvarende under østrogenbehandling, så risikoen for at dø af en af de to kræftssygdomme forbliver den samme).

Der findes også et kunstigt østrogen, Evista, der forebygger knogletab uden at påvirke brystvævet.

Når først skaden er sket, kan der behandles med bisfosfonater, kalklignende stoffer, der bindes i knoglerne og dermed stabiliserer strukturen, så nye brud ikke opstår. Behandlingen kan ofte mindske knoglesmerterne, formentlig ved at mikroskopiske knoglebrud opheles. Bisfosfonater kan give irritation af spiserør og mavesæk og skal tages efter bestemte forskrifter.

På det sidste er der kommet en strontium-forbindelse på markedet, med effekt som bisfosfonater, men måske med færre bivirkninger.

Det bedste er naturligvis forebyggelse, som helst skal starte fra ungdommen og bestå i motion, sund kost, ikke for meget kaffe (indeholder afkalkende stoffer) og ikke for meget cola eller sodavand i det hele taget. Tobaksrygning har også en negativ effekt på knoglerne. Meget undervægtige kvinder og kvinder der i lange perioder ikke har menstruation, har også øget risiko for knogleskørhed og bør være særligt opmærksomme på forebyggelse.

 

 

 


 

 

Gynækologisk Klinik -Thue Bryndorf, speciallæge dr. med. - Ny Østergade 10, 3.t.v. - 1101 København K