Spiraler

Der findes to typer: Kobberspiralen og hormonspiralen.


Kobberspiralen

Kobberspiralen er for det meste T-formet og består af et plastic-T omviklet med kobbertråd.

Kobberet bevirker, at sædceller får nedsat bevægelighed, og samtidig påvirkes slimhinden i livmoderen, så et eventuelt befrugtet æg ikke kan sætte sig fast.

Kobberspiralen giver ofte menstruationer af lidt længere varighed og evt. lidt mere blødning. Så den er ikke egnet til kvinder, der i forvejen har kraftige eller langvarige blødninger.

Kobberspiralen beskytter mod graviditeter uden for livmoderen, men ikke helt så effektivt som f.eks. p-piller. Så hvis menstruationen udebliver, skal du overveje, om du kan være gravid, selvom du har en kobberspiral.

Kobberspiralen kan opsættes når som helst i cyklus, hvis graviditet kan udelukkes.

Kobberspiralen kan anvendes som nødprævention (i stedet for fortrydelsespiller), hvis den sættes op senest 5 dage efter det ubeskyttede samleje.

Kobberspiralen beskytter mod graviditet straks den er sat ind og i 5 år efter.

Sikkerheden mod graviditet er høj, 98-99 %.

Kobberspiralen kan købes på klinikken for kr 300.


Hormonspiralen (Jaydess, Kyleena eller Mirena)

Hormonspiralen er også T-formet. Den består af et plasticskelet, hvor der omkring skaftet sidder en lille beholder, der indeholder hormonet gestagen. Hormonet påvirker slimhinden i livmoderen, så den bliver tynd, og et evt. befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Samtidig påvirkes slimet i livmoderhalsen, så sædcellerne har svært ved at trænge ind i livmoderen.

Oftest er der mange småblødninger mellem menstruationerne i de første måneder. Menstruationerne bliver hurtigt svagere og eventuelle menstruationssmerter aftager samtidig.

Hvis hormonspiralen lægges op, mens man stadig tager P-piller, eller hvis den lægges op 3 mdr. efter en fødsel (hvor der endnu ikke er kommet menstruation), vil problemet med pletblødninger blive væsentligt mindre.

Hormonspiralen er særligt egnet til kvinder med kraftige eller smertefulde menstruationer.

Sikkerheden mod graviditet er meget høj, over 99 %.

Spiralen beskytter mod graviditet med det samme, hvis den bliver oplagt inden for syv dage fra, at din menstruation er begyndt.

Hormonspiralen findes i to små udgaver til kvinder, der ikke har født. De hedder Jaydess (skiftes hver 3. år) og Kyleena (skiftes hvert 5. år). Hormonspiralen til kvinder, der har født, er lidt større, hedder Mirena og skal skiftes hvert 5. år. Jaydess indeholder mindst hormon og Mirena mest. Der er tale om små hormonmængder. Afgivelsen af hormon fra en Mirena svarer til at tage cirka 1½ minipille om ugen.

Hormonspiralen kan købes på apoteket og koster 1100-1200 kr. Den kan kun købes på recept. Hormonspiralen kan også købes i klinikken for kr 1250.


Gør det ondt at få lagt en spiral op ?

Det er ubehageligt, men bør ikke gøre ondt.

Du bør tage to tabletter Paracetamol a' 500 mg og to tabletter Ibuprofen a' 200 mg en time før oplægningen.

Jeg lægger altid en lokalbedøvelse i livmoderhalsen inden oplægningen.

Det første døgn efter spiraloplægning kan du have menstruationslignende smerter.

 

Er der større risiko for underlivsbetændelse, når man har spiral ?

De første to-tre uger efter oplægningen er der større risiko for underlivsbetændelse end ellers. Herefter er der ikke større risiko, men en eventuel underlivsbetændelse kan få et alvorligere forløb, hvis man samtidig har spiral. Hvis du ofte har underlivsbetændelse, bør du vælge en anden form for prævention.


Bliver man hormonpåvirket af hormonspiralen ?

Spiralen afgiver hormonet gestagen, hvoraf en lille mængde kommer ud i kroppen. Det svarer til, at man tager 1 eller 1½ minipille om ugen. Så det er meget lidt. I almindelighed mærkes det ikke, men nogle får en følelse af hormonpåvirkning i de første par måneder – det kan være brystspænding, tendens til uren hud eller dårligt humør. Som regel er det overstået efter 1- 2 mdr.


Er der tilskud til spiraler ?

Der er aldrig tilskud til prævention.

Hvis du udelukkende skal have en hormonspiral på grund af meget kraftige menstruationer, kan du få tilskud til spiralen af Sundhedsstyrelsen. Vi søger om tilskuddet på dine vegne. Tilskuddets størrelse afhænger af dine øvrige medicinudgifter.

Gynækologisk Klinik -Thue Bryndorf, speciallæge dr. med. - Ny Østergade 10, 3.t.v. - 1101 København K